fbpx

Aleix Garrido: 'Jeg vil følge i Gavis fodspor'

Simon Arun Vrábel - 04.07.23

// Aleix Garrido

Den unge midtbanespiller Aleix Garrido er i disse dage samlet med det spanske U19-landshold, og her kigger han frem imod næste sæson i Barca, hvor han forventes at få en endnu større rolle under Xavis ledelse.

Garrido er i disse dage samlet med det spanske U19-landshold i forbindelse med EM-slutrunden. Turneringen først er sat til at slutte den 16. juli, og det betyder, at der ingen sommerferie bliver til det 19-årige talent, hvis han takker ja til invitationen om at deltage i førsteholdets pre-season som begynder den 19. juli. Det er dog intet problem ifølge Garrido selv.

’Jeg har ikke tænkt mig at bede om sommerferie. Ingenting kan sammenlignes med at være med førsteholdet på pre-season. En ting er at blive kaldt op på førsteholdet til en enkelt kamp, men det er noget helt andet at bruge en hel uge sammen med sine store idoler’, indledte Garrido et interview med Catalunya Radio.

Artiklen fortsætter under annoncen


Herefter blev han spurgt ind til den enorme frikøbsklausul på 400 millioner euro som han har fået på trods af, at han forsat tilhører andetholdet.

’I bund og grund betyder klausulen jo bare, at man vil sikre, at ingen andre klubber henter mig, og for mit vedkommende ser jeg det mere som en tillidserklæring fra klubbens side. Jeg ved ikke om der er hold i de rygter der var om Premier League-klubber som ville hente mig, men jeg har altid haft mine øjne på, at forsætte i Barca’, forsatte den 19-årige midtbanespiller.

Garrido er flere gange blevet sammenlignet med Pedri, men det lægger han ikke nogen betydning. ’Det er uundgåeligt at blive sammenlignet med andre fodboldspillere, men det er ikke noget man selv går meget op i. Jeg har siden barnsben haft Barca-DNA, og da jeg var mindre tændte jeg ofte for tv’et, og så Busquets, Xavi, Iniesta og Messi og tænkte, at hvis jeg bare ville have en smule af hvad de har, så skal jeg nok klare mig’, forsatte midtbanespilleren inden han fortalte om sit venskab med Gavi.

’Vi har begge nydt at arbejde os op igennem ungdomsholdene sammen, og vi taler tit om, hvor sjovt det ville være at spille sammen på førsteholdet. Det er dog ikke nogen nem opgave, men Gavi har klaret det, og nu er det min tur til at gå i hans fodspor’, afsluttede Garrido.

Aleix Garrido fik sin debut på førsteholdet i forrige sæson da Xavi gav ham en håndfuld minutter på banen i 0-4-sejren over Elche tilbage i april måned.



.:FORSIDE:.