fbpx

Roques træner: 'Barca får en fremragende spiller'

Peter Vyff - 11.07.23

// Vitor Roque

Alt tyder på at Barca snart er klar til at præsentere Vitor Roque som holdets tredje forstærkning denne sommer. Hvis man skal tro på Ramon Menezes, der står i spidsen for Brasiliens U20-landshold, så får Barca en stjernespiller.

Den 18-årige Roque kan angiveligt snart kalde sig Barca-spiller, eftersom han meldes ekstremt tæt på et skifte til Camp Nou. Catalanerne skulle eftersigende være nået til enighed med brasilianeren om en seksårig-aftale, der også inkluderer en option på yderliger 12 måneder.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge angriberens træner på det brasilianske U20-landshold, så har han alle kvaliteter til hurtigt at gøre sig gældende på Camp Nou.

Ramon Menezes, der gav Roque debut på landsholdet tidligere i år, deltog forleden i et interview med avisen Sport, hvor han kom ind på, hvad Barca-fans kan forvente af deres nye guldfugl: 'Jeg tror Vitor kan tilpasse sig Barcas spillestil rigtig hurtigt, og både fysisk og teknisk er han godt forberedt. Selvom han er ung, så har han en god taktisk forståelse, der vil gøre det meget lettere for ham at finde sin plads på holdet,' sagde landstræneren.

Træneren kom også ind på Roques spidskompetencer: 'Han er meget stærk spiller, samt er han virkelig intelligent til at spille og angribe de små rum. Han er et naturtalent, han er meget hurtig og så har han virkelig næse for mål,' sagde brasilianeren og afsluttede: 'Han har en stor fremtid foran sig, og Barca får en fremragende fodboldspiller'.

Det må være sød musik i alle Barca-fans' ører, eftersom det er de færreste der har set Roque i aktion på banen. Forhåbentlig kan stortalentet hurtigt få sit gennembrud på Camp Nou.



.:FORSIDE:.