fbpx

Nu meldes Álex Collado meget tæt på Real Betis

Simon Arun Vrábel - 13.07.23

// Alex Collado

Det er ikke mange dage side, at Álex Collado og Las Palmas angiveligt var blevet enige om en aftale, men her på målstregen meddeler de catalanske medier nu, at Real Betis meget tæt på angriberens underskrift.

Det er ikke mange dage siden at Álex Collado og Xavi holdte et møde på Barcas træningsanlæg, Ciutat Esportiva Joan Gamper, hvor konklusionen i god forenelighed blev, at den 24-årige angriber skulle søge nye græsgange. Collado trænede allerede på daværende tidspunkt alene, og nu fortæller avisen Sport, at den unge catalaner hverken har deltaget i holdets traditionelle lægetjek inden sæsonstarten eller træner med holdet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er ikke mange dage siden, at Las Palmas blev meldt interesseret i Collado, men nu fortæller avisen videre at Real Betis ser ud til at stjæle den unge angriber, som er vokset på La Masia. Sevilla-klubben og Barca skulle være enige om detaljerne for et salg, som dog endnu ikke er offentliggjort, og det efterlader kun de økonomiske detaljer imellem Barca og Collado.

Angiveligt skulle Barca have indvilliget i, at betale forskellen på dét som Collado taber ved at få ophævet sin kontrakt med Barca og det som Real Betis tilbyder, og det vil derfor være yderst favorabelt for Barca hvis en sådan aftale bliver gennemført. Samtidig fortæller avisen, at Barca giver afkald på en smule af et eventuelt videresalg, men da man forsat får en – for nuværende – ukendt procent, er Real Betis et langt bedre udgangspunkt for et stort salg i fremtiden end Las Palmas.



.:FORSIDE:.