fbpx

Kessiés agent blev spottet på Barcas kontorer

Simon Arun Vrábel - 07.07.23

// Franck Kessié

Kort efter at Franck Kessiés agent var ude og dementere rygterne, som sender den ivorianske midtbanespiller væk fra Barca, blev han onsdag spottet på klubbens kontorer. Det har på ny sat gang i rygterne om et exit.

Det er kun få dage siden, at Franck Kessiés agent, Georges Atangana, var ude med en ordentlig slagside imod transferjournalisten Gerard Romero for hans skriverier om ivorianeren. Onsdag eftermiddag blev agenten dog spottet gå ind på kontorerne på Camp Nou, og det har på ny sat gang i rygterne.

Artiklen fortsætter under annoncen


I de seneste uger har der været mange modstridende rygter om fremtiden for Franck Kessié, og da Georges Atangana forleden postede utvetydig besked om, at ivorianeren ikke vil væk fra Barca, skulle man tro, at den historie var slut. Onsdag spottede mediet El Chiringuito dog agenten gå ind på kontorerne på Camp Nou, og har på ny sat gang i rygterne.

Avisen Sport fortæller, at der skulle være to konkrete bud fra Saudi-Arabien på Franck Kessié, og at ivorianeren skulle være åben for at forlade Barca. Den sportslige ledelse skulle ellers ikke være interesseret i at sælge den 26-årige midtbanespiller, men et stort bud fra Saudi-Arabien på en spiller som ankom gratis sidste år, kan være svært at sige nej til.

De allerseneste rygter har gået på, at den sportslige ledelse ikke vil overveje tilbud på Kessié medmindre, at det er på mindst 30 millioner euro, så der kunne være et stort salg i vente i de kommende dage.

.:FORSIDE:.