fbpx

Juventus kæmper forsat for at overbevise Kessié

Simon Arun Vrábel - 18.07.23

// Franck Kessié

Juventus er stadig meget opsatte på at hente Franck Kessié, men midtbanespilleren er omvendt ikke varm på ideen om et comeback til Serie A. I stedet er han angiveligt mere betaget af en fremtid i engelske Premier League.

Fremtiden for Franck Kessié er forsat uvis, og pilene peger i øjeblikket i stort set alle retninger. Selv er Kessié angiveligt mindst tændt på idéen om et comeback til Serie A, og derfor kæmper Juventus for at overbevise ivorianeren.

Det er ikke mange dage siden, at vi her på siden kunne fortælle, at Franck Kessié overvejer at blive i Barca og kæmpe for sin plads på holdet. Da midtbanespilleren vendte tilbage fra sommerpausen lod Xavi ham vide, at udsigten til spilletid er meget lille, og det har sat Kessié i tænkeboks for at finde ud af hvad han ønsker for sin fremtid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Med sine 26 år handler det om at træffe den rigtige beslutning, for det er nu, at ivorianerens karriere topper, og på skrivebordet skulle der ligge tilbud fra Saudi Arabien imens muligheden for at blive i Barca også er til stede. Skulle Kessié dog vælge at forlade Barca fortæller avisen Sport, at ivorianeren drømmer om en fremtid i den engelske Premier League. Alt imens kæmper italienske Juventus ifølge avisen Sport intenst for at overbevise Kessié om at lave til comeback til den bedste italienske række, Serie A.

Netop den idé er Kessié ifølge avisen dog mindst varm på og for Barca er det en skam, for de sort-hvide fra Torino skulle angiveligt stå klar med 15 millioner euro, og det er i sandhed en god pris for en spiller, som man hentede gratis for et år siden. Juventus er dog klar over, at det ikke er nemt for Kessié at rejse til Juventus efter sine mange år hos AC Milan, og derfor skulle der være intens kommunikation imellem Juventus og Kessiés lejr.

Franck Kessié har senest spillet 223 kampe for AC Milan og inden da har ivorianeren spillet for Cesena og Atalanta.

.:FORSIDE:.