fbpx

Avis: Juventus vil bytte Chiesa for Kessié

Markus Johannessen - 22.07.23

// Franck Kessié // Frederico Chiesa

Juventus går fortsat målrettet efter Kessiés underskrift og skal forhandle med Barcas ledelse i denne uge. Torino-klubben vil angiveligt foreslå en byttehandel: Frederico Chiesa til Catalonien og Kessié til Italien. 

Både Franck Kessié og Barca skal overbevises af Juventus til en skifte for midtbanespilleren og seneste bud fra Serie A-klubben vakte ikke den store interesse. Nu har Barca og Juventus planlagt et møde i USA i forbindelse med, at de to klubber møder hinanden i et opgør på lørdag.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barcas ledelse har tidligere gjort det klar, at de ønsker en direkte transfer, der skaber indtægter med det samme. Juventus har derimod forsøgt at få en lejekontrakt på plads, da de ikke har interesse i at investere penge i den 26-årige ivorianer for nuværende. 

Ifølge den catalanske avis Sport, kommer der nu en tredje mulighed på bordet. Juventus vil angiveligt sende Frederico Chiesa Barca i bytte for Kessié. Den 25-årige italienske europamester passer umiddelbart godt ind i Xavis mandskab, men er efter sigende ikke helt kommet sig over sin alvorlige knæskade. 

Chiesa kan spille på mange af de offensive positioner og har mange gode år tilbage i karrieren, hvis han kommer sig 100% over de fysiske skavanker, som plager ham i øjeblikket. Der er endnu ingen udmeldinger om forhandlingerne fra Barcas side, men første møde med Juventus' repræsentanter finder angiveligt sted allerede i dag. Måske der kommer nye opdateringer allerede før USA-turnéen afsluttes.



.:FORSIDE:.