fbpx

Avis: Barca sælger Nico til Porto for 10 mio. euro

Anders Lang Jensen - 21.07.23

// Nico González

Barcas Nico González er ikke rejst med på træningslejr i USA, fordi midtbanespilleren er tæt på et skifte væk. Længe har det lignet en lejeaftale med FC Porto, men nu meldes der om et permanent salg af Nico til portugiserne.

Efter en sæson på leje hos Valencia er Nico González denne sommer vendt retur til Barca. Vejen til spilletid er dog for lang for 21-årige Nico, og et skifte væk for at sikre mere spilletid er på tegnebrættet. Det peger dog nu i retning af et permanent salg, hvilket er noget overraskende.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge både Sport og Mundo Deportivo er Nico González nemlig særdeles tæt på at blive solgt til den portugisiske storklub Porto for et beløb i omegnen af 10 millioner euro. Barca får dog indsat en tilbagekøbsoption, som ligger på et fastsat og aftalt beløb klubberne imellem.

Barca har fortsat tillid til Nico González som en fremtidig mand på den catalanske midtbane og derfor har det lignet at der blot ville blive tale om en simpel lejeaftale for Nico. Men et permanent salg af midtbanetalentet er altså nu et spørgsmål om tid.

Ydermere meldes det også, at Porto er på vej til at hente Barcas mexicanske højreback Julián Araujo på en lejeaftale. Julián Araujo ankom til Barca for blot et halvt år siden fra MLS-klubben LA Galaxy, men har haft svært ved at overbevise Xavi i træningerne med førsteholdet.

nico4

.:FORSIDE:.