fbpx

Ter Stegen: 'Alle valgte anførere har fortjent det'

Anders Lang Jensen - 26.07.23

// Ter Stegen

Barca har denne sommer fået en ny anførergruppe, som truppen har stemt om i begyndelsen af USA-turen. Marc-André ter Stegen er rykket op som viceanfører, og det er en rolle, den tyske stjernemålmand er tilfreds med.

Sergi Roberto, Marc-André ter Stegen, Ronald Araujo og Frenkie de Jong er de fire valgte spillere i Xavis anførergruppe i den nævnte rækkefølge. Undervejs i sidste sæson blev tyskeren en del af anførergruppen og var naturligvis også med i den nyvalgte gruppe.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg tror, at os fire nye anførere kommer til at gøre det godt, og vi vil forsøge at få det hele til at glide for holdet. Det er en ny situation for alle, og vi skal vænne os til det. Men jeg er glad for at være en del af anførergruppen, og jeg synes, at de fire udvalgte har fortjent det' siger Ter Stegen.

Efter Sergio Busquets’ afsked denne sommer rykkede Sergi Roberto op som ny anfører i Barca, mens Marc-André ter Stegen er steppet op som viceanfører. De to nye ansigter er derfor Ronald Araujo og Frenkie de Jong, som resten af truppen selv har valgt ind som deres nye ledere.

terstegen1

.:FORSIDE:.