fbpx

Collado tager overraskende videre til Saudi Arabien

FCBARCELONA.DK - 01.08.23

// Alex Collado

Det er ikke mange dage siden at Barca kunne bekræfte, at de Alex Collado fortsatte karrieren i Real Betis. Nu har andalusierne overraskende meldt ud, at de udlejer Collado til den saudiarabiske klub Al-Okhdood FC.

Efter et lidt anonymt lejeophold i Elche i sidste sæson, valgte Barca at lade Alex Collado tage til Betis ganske gratis, men mod at de fik ret til 30% af en eventuel senere salgssum, hvis han bliver solgt videre. Senere fortalte Betis, at de havde indgået en 6-årig kontrakt med Collado.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Her få dage melder Betis så officielt ud, at Collado udlejes den kommende sæson til Al-Okhdood FC, der spiller i den bedste række i Saudi Arabien, Pro League.

Dermed når Collado slet ikke at debutere i Betis-trøjen, men træner Manuel Pellegrini vurderer angiveligt, at hans hold i forvejen er dækket godt ind i højre side i offensiven denne sæson og at Collado gemmes til næste sæson. I mellemtiden kan han så få spilletid i Saudi Arabien.

Det har således været en omtumlet karriere for Alex Collado, der fra Barca B blev udlejet til Granada i 2022, for dernæst at blive lejet ud til Elche, for så at blive solgt til Betis, og nu altså udlejes til Al-Okhdood FC.



.:FORSIDE:.