fbpx

Avis: Lo Celso er fortsat et emne på Camp Nou

Peter Vyff - 04.08.23

// Giovani Lo Celso

Barca er tidligere blevet meldt interesseret i Giovani Lo Celso, som Xavi skulle være stor tilhænger af. Og med Ousmane Dembélés forestående exit, lader det til at argentineren fortsat er et varmt transferemne på Camp Nou.

Ledelsen ser ud til at få et boost i økonomien, eftersom Ousmane Dembélé snart skifter til Paris Saint-Germain. Catalanerne har tilsyneladende tænkt sig at bruge indtægten på købet af en højre back, hvor João Cancelo fra Manchester City meldes som et sandsynligt bud på en forstærkning.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Dembélés skifte betyder dog at Xavi står og mangler en kreativ spiller i front, der kan låse modstanderens forsvar op i låste kampe. Cheftræneren har derfor i lang tid haft fokus på Giovani Lo Celso, som Lionel Messi tidligere har beskrevet som én af de bedste spillere på Argentinas landshold.

Catalanerne har dog tidligere afvist at betale de 14 mio. euro, som Tottenham eftersigende kræver for midtbanespilleren. Barcas situation med Dembélés exit har dog ifølge avisen Sport fået ledelsen på andre tanker, og såfremt der er penge tilovers efter erhvervelsen af Cancelo, så skulle argentineren være et højt prioriteteret ønske på Camp Nou.

Det skyldes især også det faktum, at Lo Celsos pris er langt lavere end spillere som Bernardo Silva og João Felix, der også nævnes som potentielle afløsere for Dembélé. Argentineren har tilmed masser af erfaring fra La Liga, efter at have tilbragt tid hos Real Betis, og de seneste 18 måneder på udlån hos Villarreal.

Men selvom Xavi har et godt øje til Lo Celso, så er det ikke alle i ledelsen der tilsyneladende har samme opfattelse. Sportsdirektør Deco skulle eftersigende have sin tvivl om midtbanespilleren, og han foretrækker istedet købet af Bernardo Silva, hvilket dog lader til at blive en nærmest økonomisk umulig mission.



 

.:FORSIDE:.