fbpx

Kun ni Barca-spillere er udtaget til landskampe

FCBARCELONA.DK - 05.10.24

 


Når weekendens kampe er færdigspillet i La Liga, kommer der endnu en landskampspause. Som altid har Barca en pæn flok spillere der skal i aktion for deres respektive landshold, men denne gang er det kun ni mand.

Barca er storleverandør til diverse landshold og ofte er det et tocifret antal spillere skal i aktion i landskampspauserne. Denne gang er der dog kun tale om ni spillere og det skyldes de mange skader i truppen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Pedri, Ferran Torres, Lamine Yamal og Cubarsí er alle udtaget for Spanien, der møder Danmark og Serbien, mens Kounde med Frankrig møder Israel og Belgien. Lewandowski er udtaget til Polens kampe mod Portugal og Kroatien, mens Raphinha med Brasilien møder Chile og Peru. Derudover skal Pablo Torre og Marc Casadó i aktion for det spanske U21 landshold.

Det hollandske landstæner Ronald Koeman har valgt at se bort fra Frenkie de Jong, fordi han kun lige er blevet klarmeldt fra en langvarig ankelskade. Derudover ville spillere som Gavi, Araujo, Ter Stegen, Olmo og Andreas Christensen alle være blevet udtaget til landskampe, hvis det ikke havde været for skader.

Inden landskampene indfinder sig, skal Barca på en sidste opgave, når de søndag eftermiddag møder Deportivo Alavés i ligaens 9. spillerunde.

yamal7F

// landskampe
.:FORSIDE:.