fbpx

Szczesny er ankommet til Barcelona

FCBARCELONA.DK - 30.09.24

 


Wojciech Szczesny er centimeter fra at blive offentliggjort som ny Barca-målmand. Den polske keeper ankom mandag formiddag til Barcelona, hvor han ved middagstid gennemgik sit lægetjek inden skiftet til Barca.

Det ser ud til at være et spørgsmål om meget kort tid før Barca kan offentliggøre signingen af den polske målmand, Wojciech Szczesny. Catalanerne må som bekendt hente en kontraktløs spiller som erstatning for den langtidsskadede Ter Stegen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Mandag formiddag ankom Szczesny så til Barcelona, hvor han ifølge lokale medier gennemgik sit obligatoriske lægetjek, som begyndte klokken 11.00. Herefter skal polakken skrive sin nye kontrakt under, som meldes at gælde for resten af sæsonen.

Det er endnu usikkert hvornår Barca vælger at offentliggøre signingen af Szczesny. Catalanerne skal som bekendt spille Champions League tirsdag aften mod Young Boys, så det er ikke utænkeligt, at man venter med at præsentere Szczesny til på onsdag.

Se herunder hvor Szczesny ankommer til Ciutat Esportiva.

// Wojciech Szczesny
.:FORSIDE:.