fbpx

Szczesny: 'Det var Lewandowski der fik idéen'

FCBARCELONA.DK - 02.10.24

 


Efter at Wojciech Szczesny var blevet bekræftet som ny Barca-keeper for resten af sæsonen, gav polakken interview til klubbens egne medier. Her afslørede han, at det var Lewandowski der fik ham overtalt til et nyt eventyr.

'Det er et øjeblik med maksimal stolthed. For at være ærlig, så var jeg klar til at trække mig tilbage. Det var jeg glad for, men efter at have været her i to dage og set hvordan man har behandlet mig og hvor vigtigt det er for dem, føler jeg mig stolt over at være del af denne familie. Selvom dette er en stor klub, føler jeg det som en familie. Familien betyder meget for mig og nu er den blevet lidt større' indledte han.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Szczesny blev spurgt til Robert Lewandowskis rolle i skiftet. 'Han var den første der ringede til mig, for at jeg skulle se på muligheden. Først var jeg ikke klar til nye udfordringer, men jeg talte med min familie og mine venner. De sagde, at det ville være en fejl, ikke at acceptere det. Derfor spillede Robert en meget vigtig rolle, for det var ham der fik idéen med at overbevise mig' svarede målmanden.

Han var til stede i går, da Barca i går vandt 5-0 over Young Boys. 'Jeg har altid været fan og jeg kan se tilhængernes passion. Det var dejligt at se kampen og holdet ser interessant ud' kom det fra ham.

'Det er en spændende udfordring for mig. Jeg ser den imøde med stor energi og entusiasme. Jeg er klar til at arbejde hårdt og tage de udfordringer sæsonen byder på' afsluttede han.

szczesny3

// Wojciech Szczesny
.:FORSIDE:.