fbpx

Avis: Cesc Fábregas vil hente Sergi Roberto til Como

FCBARCELONA.DK - 22.08.24

 


Det er halvanden uge siden at Sergi Roberto meldte ud, at han ikke forlænger med Barca. Han har endnu ikke fundet sig en ny klub, men nu er der meldinger om, at han kan være på vej til den italienske Serie A hos Como.

Sergi Roberto har angiveligt en pæn bunke tilbud liggende på bordet, man endnu er der intet nyt om, hvor han fortsætter karrieren. Der har været talt meget om klubber i La Liga eller Premier League, men det bliver måske Serie A der får glæde af den sympatiske og alsidige catalaner.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den tidligere Barca-spiller Cesc Fábregas er blevet udnævnt til cheftræner i Como og han har angiveligt et stort ønske om, at kunne hente sin catalanske landsmand til det nordlige Italien. Det fortæller avisen Sport.

Cesc Fábregas har et ambitiøst projekt i gang i Como, der rykkede op i Serie A i sommer. Det helt store mål er at forblive i rækken og her er Sergi Roberto tiltænkt en hovedrolle med sin store erfaring og alsidighed.

Como er dog en lille klub og Sergi Roberto vil helt sikkert kunne vælge en større og stærkere klub at komme til, men Sport vurderer alligevel, at den tidligere Barca-spiller er fristet af tilbuddet fra Cest Fábregas.

sergiroberto1F

// Sergi Roberto // Cesc Fàbregas
.:FORSIDE:.