fbpx

Referat: FC Barcelona - AC Milan 2 - 2

FCBARCELONA.DK - 07.08.24

© Getty Images
// USA // AC Milan

Barca mødte i nat AC Milan i Baltimore. Her endte det 2-2, efter at Milan tidligt var kommet foran med 0-2, men to mål af Lewandowski sikrede Barca et uafgjort resultat. På de efterfølgende straffespark var Milan stærkest.

FC Barcelona: Ter Stegen (Peña, 61'), Valle (Koundé, 46'), Sergi Domínguez (Cuenca, 78'), Lenglet (Iñigo Martínez, 61'), Gerard Martín (Mika Faye, 78'), Marc Casadó, Christensen (Bernal, 46'); Pau Víctor (Guille Fernández, 89'), Gündogan (Junyent, 46'), Raphinha (Toni Fernández, 78'), Lewandowski (Vitor Roque, 78')

Mål: 0-1 Jovic (10'), 0-2, Pulisic (15'), 1-2, Lewandowski (22'), 2-2 Lewandowski (58').

Straffespark: Bennacer brænder, Koundé brænder, Calabria 0-1, Junyent brænder, Okafor 0-2, Marc Bernal 1-2, Kakulu brænder, Toni Fernández 2-2, Adli 2-3, Vitor Roque 3-3, Zeroli 3-4, Mika Faye brænder

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Milan lagde ud i et tempo som Barca havde svært ved at følge med i og det betød en klar italiensk dominans fra start. Det udnyttede Milan til at bringe sig foran i det 10. minut, hvor det catalanske forsvar nærmest var udspillet. Blot få minutter senere blev det 0-2 efter et skidt start af catalanerne.

Langsomt fik Barca arbejdet sig ind i kampen og midt i halvlegen blev der udlignet. Lewandowski modtog bolden på kanten af feltet, hvorefter han fra distancen placerede den tæt op af den ene stolpe til 1-2. Et par minutter efter var Raphinha uhyre tæt på en udligning, men han måtte se målmanden afværge med det yderste af fingerspidserne.

Barca havde fået bedre styr på defensiven og holdt Milan fra at skabe det store og efter en halv time var det igen tæt på en udligning, men Lewandowskis forsøg blev afværget på selve målstregen. I halvlegens sidste minut lykkedes det for Pau Victor at sende bolden i nettet, men målet blev korrekt annulleret for offside.

Flick skiftede tre mand i pausen og det forbedrede Barcas spil. Raphinha fik en god mulighed i halvlegens start, men uden at bolden kom i nettet. Det gjorde den til gengæld efter en lille time, da Pau Victor blev sendt afsted i dybden. Han fandt uselvisk Lewandowski foran mål og så stod det 2-2.

Begge mandskaber begyndte at skifte flere spillere ud, og akkurat som i de andre træningskampe betød det, at rytmen blev brudt. Kampen dalede i tempo og der skete ikke det store i resten af opgøret. Barca havde svært ved at skabe det store og det blev kun til et par forsøg over eller forbi mål.

Dermed endte kampen 2-2, men der skulle findes en afgørelse på straffespark. Her var ingen af holdene overbevisende, for Barca brændte tre spark og Milan to, men det betød at Milan vandt straffesparkskonkurrencen med 3-4.

Dermed satte Barca punktum for opholdet i USA og returnere til Barcelona, hvor de ankommer senere i dag.

.:FORSIDE:.