fbpx

Avis: Barca har Alexander-Arnold på radaren

Markus Johannessen - 16.08.24

 


Liverpools højreback, Trent Alexander-Arnold, har kontrakt indtil 2025, og Premier League-klubben overvejer et salg denne sommer af frygt for, at han ellers forlader klubben gratis næste år. Det har angiveligt fanget Barcas interesse.

Markedet er fortsat meget aktivt i Europa, og Alexander-Arnold ser ud til at være en meget eftertragtet spiller, da flere klubber er opmærksomme på hans situation. Liverpool har allerede fremsat flere forslag om en forlængelse, men det ser ikke ud til, at backspilleren er særligt interesseret.

Artiklen fortsætter under annoncen


Meldingen fra den engelske avis, Daily Mail, går på at den 25-årige højreback ikke føler sig tilpas i klubben længere efter den store omrokering i trænerstaben. Specielt Jürgen Klopps afgang og Arne Slots ankomst er efter sigende ikke faldet i Alexander-Arnolds smag, da han og den nye cheftræner ikke kan blive enige om hans position på banen. 

Derfor er den engelske landsholdsspiller angiveligt ikke meget motiveret for at forlænge sin kontrakt med Liverpool og ledelsen føler sig nødsaget til at sætte ham på markedet, hvis de ikke når frem til en aftale inden for nærmeste fremtid. 

Det har gjort flere klubber opmærksomme på Alexander-Arnolds situation, og den catalanske avis Sport kan berette, at både Barca og Real Madrid følger nøje med i udviklingen og er klar til at slå til, hvis muligheden byder sig enten i forhold til en transfer til en favorabel pris i denne sæson, eller en forudindgået aftale om en fri transfer i næste sæson.

taa1F

// Alexander-Arnold
.:FORSIDE:.