fbpx

Avis: Barca har bedt Ansu Fati finde sig en ny klub

Markus Johannessen - 12.08.24

 


Barcas sportslige ledelse gjorde det klart, at lige efter førsteholdets tur til USA ville være det rette tidspunkt at træffe vigtige beslutninger om fremtidens trup. Vitor Roques situation er blevet afklaret og det samme gælder nu Ansu Fati.

Ansu Fati har befundet sig i en kompleks situation de seneste år. De gentagne fysiske problemer har forhindret ham i at vise det enorme talent, han besidder. Hans seneste lejeaftale med Brighton levede heller ikke op til de høje forventninger, og angriberen endte med at spille en sekundær rolle, når hans fysiske tilstand tillod det.

Efter hans tilbagevenden til Barca, var han indstillet på at bevise sit værd og erobre en plads i truppen under Hansi Flick, men igen har de fysiske skavanker været en hindring, da han har døjet med en fodskade i presæsonen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Starten på den nye sæson nærmer sig og transfervinduet står på klem. Derfor er situationen for catalanerne klar. Barca har rigeligt med angribere og offensive spillere. Pau Víctors eksplosive udvikling, Dani Olmos tilføjelse og den meget sandsynlige ankomst af Nico Williams tvinger klubben til at tynde ud i offensiven og skabe plads under lønloftet. 

Nu melder den catalanske avis Sport, at den sportslige ledelse har taget en beslutning og at Deco allerede har informeret Ansu Fatis agent, Jorge Mendes, at han har 20 dage til at finde en ny klub til den 21-årige angriber. 

Ansu Fati, som ellers var spået til at blive det nye stjerneskud i Catalonien, må forlade Barcelona og fortsætte karrieren andetsteds. Det blev ikke den succeshistorie i Barca som klubben og La Masia-profilen havde håbet på, men hans unge alder skaber dog rum til at få karrieren tilbage på sporet når han har fundet sin næste destination.

// Ansu Fati
.:FORSIDE:.