fbpx

Barca håber nyt Cancelo-bud kan lukke aftale

Peter Vyff - 15.08.24

// João Mendes

Barca arbejder fortsat på at finde en løsning på at beholde João Cancelo, der er tilbage hos Manchester City. Catalanerne har således sendt et nyt bud afsted på portugiseren, der forhåbentlig kan overbevise englænderne til en aftale.

Ledelsen hentede for knap et år siden João Cancelo på sidstedagen i transfervinduet, hvor han ankom på en lejeaftale fra Manchester City. Og som situationen har udviklet sig, er der en del, som tyder på, at et lignende scenarie kan udspille sig denne sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne har i lang tid forsøgt at nå til enighed med Manchester City om et permanent transfer, men parterne har hidtil ikke kunne blive enige om prisen. Cancelo er derfor fortsat at finde hos de engelske mestre, der dog ingen interesse har i at beholde forsvarsspilleren.

Portugiseren er derfor blevet sat i forbindelse med en række klubber, men han skulle dog ifølge avisen Sport foretrække at vende tilbage til Barca. Catalanerne har samme prioriteret, og derfor skulle ledelsen have sendt et nyt bud afstede på Cancelo, der skulle lyde på i alt 27 mio. euro.

Ledelsen har i første omgang tænkt sig at låne portugiseren i denne sæson for et beløb på 7 mio. euro, inden handlen næste sommer gøres permanent med en transfer på 20 mio. euro. City har dog hele tiden fastholdt deres krav om, at landsholdsbackens skifte skal ske fra første sæson.

Det er derfor også tvivlsomt om, hvorvidt englænderne har tænkt sig at acceptere Barcas tilbud. Catalanerne er dog håbefulde, og eftersom transfervinduets slutning snart kan anes, kan det presse City til lukke aftalen, da Cancelo har gjort det klart, at han ønsker at fortsætte karrieren i Catalonien.

cancelo3F

.:FORSIDE:.