fbpx

Flick har ingen planer om at bruge Iñigo Martínez

Peter Vyff - 06.07.24

 


Hansi Flick har alt for mange spillere til rådighed i midterforsvaret, og derfor skal der tyndes ud. Tyskeren skulle derfor have besluttet, at Iñigo Martínez ikke længere er en del af hans planer, og baskeren forventes derfor solgt.

Barca hentede sidste sommer Iñigo Martínez på en fri transfer hos Athletic Club Bilbao, hvor han havde udviklet sig til lidt af en legende. Catalanerne måtte dog vente lidt med at se midterforsvaren i aktion, da han først skulle komme sig ovenpå en alvorlig skade.

Artiklen fortsætter under annoncen


Centerbacken tilspillede sig dog efterhånden en del spilletid, og han endte derfor sæsonen med 25 kampe på tværs af alle turneringer. Den 33-årige Martínez er dog endnu ikke registeret til den kommende sæson, og hvis rygterne taler sandt, kommer han måske heller ikke mere i spil for Barca.

Det skriver avisen Mundo Deportivo, der nu kan fortælle, at Martínez ikke længere er en del af Hansi Flicks planer. Cheftræneren råder også et enormt arsenal af midterforsvarere, der tæller navne som Andreas Christensen, Jules Koundé, Ronald Araújo og Pau Cubarsí.

Catalanernes situation besværliggøres endnu mere af Clément Lenglets og Eric Garcías retur, efter deres låneophold hos henholdsvis Aston Villa og Girona. Den sportslige ledelse er derfor tvunget til at sælge ud i midterforsvaret, især hvis der skal være penge til forstærkninger henover sommeren.

Det kan derfor få konsekvenser for Martínez, der ser ud til at trække sorteper i det defensive kortspil. Martínez er tidligere blevet sat i forbindelse med en retur til Athletic Club, hvor han skulle indgå i en handel med Nico Williams.

martinez24F

// Iñigo Martínez
.:FORSIDE:.