fbpx

Alejandro Balde udgik med skade mod Valencia

FCBARCELONA.DK - 18.08.24

 


Alejandro Balde startede lørdag på venstre back i ligakampen mod Valencia, men efter lidt mere end en times spil måtte catalaneren forlade banen med hvad der lignede en muskelskade i låret.

Barca tog lørdag aften hul på den spanske liga i udekampen mod Valencia. Catalanerne sikrede en sejr på 1-2 efter en flot anden halvleg, hvor Lewandowski scorede begge mål.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der var dog også en dårlig nyhed i anden halvleg, da Alejandro Balde efter lidt mere end en times spil satte sig på banen og tog sig til venstre lår. Catalaneren kiggede ud mod bænken og bad om at blive udskiftet. Han blev erstattet af den unge Gerard Martín, som gjorde et fint indhop.

Søndag vil Alejandro Balde gennemgå undersøgelser i Barcelona, hvorefter skadens omfang vil blive fastslået. Barcas næste kamp er på lørdag hjemme mod Athletic Bilbao.

// Valencia // Alejandro Balde
.:FORSIDE:.