fbpx

Avis: Barca har besluttet at beholde Mika Faye

Peter Vyff - 04.07.24

 


Mika Faye så i lang tid ud til at ende hos FC Porto, der angiveligt stod klar med 15 mio. euro for det unge forsvarstalent. Barca skulle dog nu have besluttet sig for at beholde senegaleseren, der er udset en plads på førsteholdet.

Ledelsen skal have tyndet ud i midterforsvaret til sommer, da man har alt for mange spillere til rådighed på positionen. Catalanerne er samtidig i pengenød for at få råd til forstærkninger, og derfor viste der sig en god mulighed i at sælge Mika Faye, der har været et varmt transferemne hos FC Porto.

Portugiserne blev meldt klar til at betale de 15 mio. euro som Barca krævede, og spørgsmålet var egentlig blot, hvorvidt man kunne få inkluderet en passende tilbagekøbsklausul. Men ifølge avisen Mundo Deportivo, er handlen nu afblæst, da dele af den sportslige ledelsen ikke ønskede at tage afsked med forsvarsspilleren.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det drejer sig blandt andre om sportsdirektør Deco og Hansi Flick, der aldrig har været tilhængere af handlen, da man ser en stor fremtid i senegaleseren. Og nu hvor et salg ikke længere er aktuelt, er planen angiveligt at tilknytte Faye fast til førsteholdstruppen.

Flick skulle betragte midterforsvaren som en stærk alsidig spiller, der har kvalitet på bolden, og som formår at træde op i banen, ligesom han også har et rigtig godt spark udefra. Senegaleseren kan samtidig også dække af for Alejandro Balde på venstre back, og han kan dermed vise sig værdifuld i næste sæson.

Og skulle beslutningen holde stik, må det betyde, at andre forsvarsspillere bliver nødt til at forlade Barca til sommer. Marcos Alonso er den eneste, der på nuværende tidspunkt er væk, men fremtiden vides også ganske usikker for Andreas Christensen, Iñigo Martínez og Ronald Araújo.

faye14F

// Mikayil Faye
.:FORSIDE:.