fbpx
Annonce

Avis: Bernardo Silva drømmer stadig om Barca

Markus Johannessen - 23.04.24

// Bernardo Silva

Det er ingen hemmelighed, at Barca og Bernardo Silva har stor interesse i hinanden og nu meldes det, at portugiseren er ved at tage sagen i egen hånd ved at tage kontakt til samtlige spillere i den catalanske trup.

Uanset om Xavi fortsætter på sin post eller ej, skal sportsdirektionen igang med at forme mandskabet til næste sæson. Her er et af de mest prominente navne på ønskelisten Manchester Citys Bernardo Silva, som var i direkte kontakt med Xavi for et år siden, hvor de to parter forsøgte at muliggøre et skifte for den portugisiske landsholdsspiller. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Endnu en sæson er gået og det lader ikke til, at Bernardo Silva har sluppet ambitionen om at komme til den catalanske hovedstad, tværtimod. Ifølge avisen Sport er den 29-årige midtbanespiller ikke i tvivl om, at hans tid på Etihad Stadium er et overstået kapitel og han sigter målrettet efter at iføre sig Barca-trøjen efter sommerferien.

Det meldes yderligere, at Bernardo Silva har taget kontakt til sin tidligere holdkammerat, Ilkay Gündogan, samt sine to landsmænd João Félix og João Cancelo, blandt andre spillere i truppen for at holde relationen tæt med klubben og holdet. Derudover har portugiseren efter sigende taget flere ture til Barcelona i de seneste måneder, da hans familie har forelsket sig i byen og ønsker at flytte dertil. 

Ifølge avisen Sport er Bernardo Silva villig til at gøre en indsats på det økonomiske område og gå markant ned i løn, hvis Barca finder midlerne til at købe ham fri fra Machester-klubben. Den offensive midtbaneprofil har kontrakt i City indtil juni 2026 og en frikøbsklausul på ca. 58 millioner euro. Det er kun en overkommelig handel for Barca, hvis klubben evner et salg af samme kaliber. 

.:FORSIDE:.