fbpx

Avis: Casadó kan blive omskolet til højre back

Peter Vyff - 31.08.24

 


Der er kun få dage til at transfervinduet lukker, og det er endeligt, at João Cancelo ikke kommer til Barca. Catalanerne er derfor nødt til at tænke i alternativer på højre back, hvor Marc Casadó kan vise sig at være løsningen.

Selvom ledelsen i løbet af sommeren har ytret sig positivt om at hente den 30-årige Cancelo tilbage, lykkes det ikke at nå til enighed med Manchester City. Og som Barcas økonomiske situation har udviklet sig, er det svært at forestille sig, at der sker mere på transferfronten denne sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Cancelos skifte til Al-Hilal betyder, at Hansi Flick nødsaget til at tænke i andre baner for at få forsvarskonstellationen på højre back til at gå op. Tyskeren har i starten af sæsonen brugt Jules Koundé på positionen, men cheftræneren har et stort ønske om at kunne benytte franskmanden i midterforsvaret.

Det skriver avisen Sport, der også stiller spørgsmål til Héctor Forts situation på førsteholdet, hvor det endnu ikke er blevet til spilletid. Flick har angiveligt ikke den store tillid til forsvarstalentet, og i holdets træningskampe brugte han endda Álex Valle på højre back, selvom han er venstrebenet.

Derfor spekuleres der nu i at omskole Marc Casadó til højre back, hvilket er meget lig den situation som Sergi Roberto havnede i. Catalaneren er samtidig blevet sammenlignet med Joshua Kimmich, der også flere gange har fungeret som back, trods hans naturlige plads på midtbanen.

Og netop konkurrencen på midtbanen kan også blive et problem for Casadó, da Frenkie de Jong og Gavi vender retur i løbet af efteråret. Det kan derfor ende med at skubbe La Masia-talentet ud på højre back, hvor han kan gøre brug af hans store alsidighed og arbejdssomhed, samt sikre ham spilletid på højeste niveau.

casado3F

// Marc Casadó
.:FORSIDE:.