fbpx

Balde vendte hurtigt tilbage til træningsbanen

FCBARCELONA.DK - 19.08.24

 


Alejandro Balde måtte udgå af lørdagens kamp mod Valencia med smerter i sit ene lår og man frygtede en ny skade. Det blev hendigvis ved forskrækkelsen, for Balde var tilbage på træningsbanen i går uden problemer.

Balde sad ude i et halvt år efter en alvorlig lårskade der krævede operation i januar og han er først blevet klar denne sommer. Derfor var der også bange anelser, da han måtte udgå af lørdagens kamp i Valencia med tydelige smerter i låret. Balde var dog hurtigt ude og berolige med, at der blot var tale om et slag.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det blev bekræftet i går, for her så man Balde løbe på træningsbanen og deltage ved træningen på helt normal vis sammen med holdkammeraterne. Her var han på ingen måde hæmmet af lørdagens strabadser.

Det er en god nyhed for træner Hansi Flick, for han ser ud til at foretrække Balde som venstre back, så endnu en lårskade ville have været en svækkelse af holdet.

Nu kan Balde se frem til næste opgave, der er på lørdag, hvor Athletic Club Bilbao gæster Estadi Olímpic i ligaens anden spillerunde.

balde3F

// Alejandro Balde
.:FORSIDE:.