fbpx

Barca mangler 30 mio. euro for at overholde FFP

Peter Vyff - 29.02.24

 


Der forventes stor aktivitet hos Barca til sommer, hvor den nye træner skal sætte sit præg på holdet. Det kræver dog at økonomien er i bedring, og i første omgang skal ledelsen finde 30 mio. euro for at nå i mål med Financial Fair Play.

Sommerens transfervindue bliver endnu et hektisk et for Barca, der har planer om en større udskiftning på førsteholdet. Catalanerne skal blandt andet finde en langsigtet erstatning for Sergio Busquets, samt skal der også findes en løsning på at beholde João Cancelo og João Félix.

Den finansielle situation er fortsat en belastning for ledelsen, der endnu ikke helt er klar over, hvad der økonomisk er råd til på transfermarkedet. Barca har dog sat det som mål at give den nye cheftræner de bedst mulige vilkår for at sætte sit præg på spillertruppen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det kræver i første omgang, at ledelsen når i mål med Financial Fair Play og overholder løngrænsen i La Liga. Lykkes det vil det betyde, at Barca kan bruge alt hvad der genereres af indtægter på spillersalg i stedet for nu, hvor kun halvdelen kan benyttes til forstærkninger og kontraktforlængelser.

For at overholde kravene skal ledelsen ifølge avisen Mundo Deportivo finde 30 mio. euro, inden slutningen af denne sæson. Catalanerne skulle på nuværende tidspunkt forholde sig positiv stemt overfor at finde pengene, hvilket i høj grad skyldes muligheden for at nå langt i Champions League.

Barca skal minimum nå til semifinalen, hvis det skal være realistisk at dække underskudet, og sker det har klubben gode muligheder til sommer. Ledelsen har samtidig et mål om at sælge spillere for mindst 100 mio. euro, og at kunne bruge hele indtægten til spillerkøb, vil øge catalanernes konkurrenceevne betragteligt.

// Financial Fairplay
.:FORSIDE:.