fbpx
Annonce

Bekræftet: Pokalkampen mod Ceuta spilles på torsdag

FCBARCELONA.DK - 13.01.23

// Copa del Rey // Ceuta

Det kan kaldes noget af en kontrast som Barca står overfor i den kommende uge. Søndag gælder det El Clásico i Supercup-finalen og torsdag handler det om AD Ceuta fra tredjebedste række i Copa del Rey.

Barca kom med noget besvær videre til Copa del Rey ottendedelsfinaler, da de for halvanden uge siden måtte ud i forlænget spilletid mod CF Intercity, der ligesom AD Ceuta spiller i tredjebedste række.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er der sat konkret kamptidspunkt på opgøret mod Ceuta og det bliver på torsdag den 19. januar, kl. 19.00, at kampen spilles i Ceuta, der er en spansk enklave på den afrikanske nordkyst, med grænse til Marokko.

Det bliver derfor en noget speciel uge for Barca, med en Supercup-finale mod Real Madrid i Saudi Arabien, for dernæst at møde det absolutte bundhold fra tredjebedste række på det afrikanske kontinent.

Kontrasten bliver næppe meget større og der er helt sikkert den risiko, at Barcas spillere får svært ved at sætte sig op til Ceuta-kampen. Her venter der en vigtig mental opgave for Xavi.





.:FORSIDE:.