fbpx

Edmílson: 'Kan være slutningen på en Barca-cyklus'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 09.11.19

© Getty Images
// Edmilson

Stemningen i Barca virker tynget, og der er bred enighed om, at der skal ske markante forandringer. Den tidligere Barcelona-spiller, Edmílson, vurderer, at det meget vel kan være starten på en ny cyklus.

Den i dag pensionerede midtbanespiller, José Edmílson, havde en Barca-karriere, der bød på stor succes, men også holdmæssig fiasko. Brasilianeren var med til at vinde Champions League side om side med stjerner som Ronaldinho, Deco og Eto'o, men oplevede ligeledes mere turbulente tider i Frank Rijkaards sidste sæson som Barca-træner, hvor det blev tydeligt, at der skulle ske noget nyt.

I et interview med Tot Costa udtaler Edmílson, at der meget vel kan være en lignende situation under opsejling i klubben i øjeblikket. 'Siden starten af sæsonen har Barcelona haft svært ved at finde ind i deres spil, på grund af deres preseason og også skader. Vi er en smule bekymrede, men vi ved, at der er en masse kvalitet i denne trup' lagde brasilianeren ud.

'Måske minder det mig om enden på en cyklus. Der er kommet en masse unge spillere til. Der er også fortsat mange erfarne spillere, men det kan være begyndelsen på en forandring, hvilket normalt omfatter forandringer i spillet, mentaliteten og adfærden. Det er naturligt. Det er for tidligt at drage nogen konklusioner, men hvis det fortsat ikke kører godt i slutningen af sæsonen, vil der blive truffet nogle beslutninger' forsatte Edmílson.

'Fodbold er en kollektiv sport. De unge er nødt til at have selvtillid, og når ikke tingene kører så godt, skal veteranerne hjælpe. Det er svært at sige så meget, når man ikke følger dem på daglig basis, men ud fra det jeg læser og ser i pressen, forventes der mere af dette Barca-hold, som har givet os en masse glæde i løbet af de sidste tolv år' slog den pensionerede midtbanespiller fast.

.:FORSIDE:.