fbpx

Fermín López vender tilbage til træningen i dag

FCBARCELONA.DK - 20.08.24

 


Som den eneste Barca-spiller, har Fermín López både en EM- og OL-guldmedalje hængende om halsen. I dag slutter hans ferie efter en fantastisk sommer og han er klar til at hjælpe holdet i den nye sæson.

Fermín López har oplevet et sandt eventyr denne sommer, hvor han først var med til at vinde EM i Tyskland, for dernæst at tage til Paris og vinde OL guld. Efterfølgende har han holdt halvanden uges ferie for at aflaste benene lidt, men i dag går det løs igen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her møder Fermín López nemlig ind igen efter ferien, hvor han tager hul på den nye sæson med holdkammeraterne og den nye træner Hansi Flick. Fermín vil med garanti få en varm modtagelse og blive hyldet for de to guldmedaljer.

Fermín López spillede en noget sekundær rolle ved EM, hvor han kun kom på banen i en enkelt kamp, men ved OL var han Spaniens klart bedste spiller og i øvrigt også topscorer. Han havde derved en kæmpe andel i OL-guldet.

Nu handler det om Barca igen, hvor Fermín må se konkurrencen på den offensive midtbane øget med købet af Dani Olmo. Der bliver hård kamp om spilletiden, men Fermín møder op med kæmpe selvtillid og tro på egne chancer efter den fantastiske sommer.

fermin8F

// Fermin Lopez
.:FORSIDE:.