fbpx

Journalist: Laporta og Nike mødtes i Barcelona

Simon Arun Vrábel - 29.02.24

 


Et brud med Nike kan være kommet tættere på, for tidligere på ugen mødtes Joan Laporta og resten af ledelsen med det amerikanske sportsmærke på en restaurant i Barcelona, hvor klubben pressede på for en klart bedre aftale.

Der har længe sviret rygter om, at Barca er utilfredse med de kontraktvilkår, som er gældende i den nuværende kontrakt med Nike. Samtidig lurer Puma angiveligt i baggrunden og den situation blev sandsynligvis drøftet på mødet mellem Barca og Nike.



Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det er den normalt velinformerede journalist, Gerard Romero, som på sin profil X kan vise et videoklip af Joan Laporta og Rafa Yuste, som går ind på restaurant Via Venetto, der ligger centralt i Barcelona. Herefter følger repræsentanter fra Nike efter, og på restauranten skulle parterne have afholdt et møde om det fremtidige samarbejde.



Avisen Sport har nu fulgt historien op ved at fortælle, at Laporta ønsker, at Nike tilbyder samme kontraktvilkår som Puma tilbyder, hvis ikke catalanerne skal gå rettens vej for at bryde kontrakten. I øjeblikket modtager Barca godt 105 millioner euro årligt, imens Puma angiveligt står klar med hele 200 millioner euro, for et lignende samarbejde.

Barca står i en gunstig situation, for den tyske fodboldklub RB Lepzig, har netop været i samme situation som catalanerne. Tyskerne endte med at opsige samarbejdet med Nike, som angiveligt indbragte dem 60 millioner euro årligt, til fordel for en Puma-kontrakt som i stedet sender 150 millioner euro samme veje for en lignende aftale.



Nike har derfor ryggen imod muren, og derfor bliver det spændende at se, hvad der kom ud af mødet imellem de to parter på restauranten i Barcelona.

laporta27F

 

// Nike
.:FORSIDE:.