fbpx

Medie: Barca afviser ikke Pochettino-ansættelse

Anders Lang Jensen - 24.11.19

© Getty Images
// Pochettino

Den ellers succesfulde manager hos engelske Tottenham, Mauricio Pochettino, er færdig hos London-klubben og er dermed ledig på trænermarkedet. Og angiveligt vil man på Camp Nou ikke afvise at hente argentineren.

Ernesto Valverde er formentlig i gang med sin sidste sæson i spidsen på Camp Nou. Flere rygter sender hollandske Ronald Koeman i retning mod det catalanske, men flere navne kan være i spil, hvis Barca skal finde en ny cheftræner, når sæsonen er omme.

Heriblandt kan argentinske Mauricio Pochettino befinde sig. På trods af trænerens fortid hos rivalerne Espanyol, vil ledelsen i Barca ikke afvise, at Pochettino kan vise sig som den rette kandidat. Det melder mediet ESPN.

Ifølge ESPN har Mauricio Pochettino et tæt venskab med flere personer i Barcas nuværende trænerstab i klubben, og derfor vil et ellers utænkeligt skifte potentielt kunne lade sig gøre. Spørgsmålet er så, om man i det catalanske anser argentineren som den rette løsning, eller en anden kandidat er bedre, som kender klubben – heriblandt hollandske Ronald Koeman.

.:FORSIDE:.