fbpx

Officielt: Barca møder Tottenham i Gamper-opgør

FCBARCELONA.DK - 12.07.23

// Gamper

Det er i dag blevet officielt ud, at det er Tottenham der er den udvalgte modstander til det traditionsrige Gamper-opgør, der har til formål at præsentere holdet for tilhængerne inden at sæsonen for alvor skydes i gang.

I går var der forlydender om, at det bliver Tottenham som lægger vejen forbi Estadi Olimpic Lluis Companys, når Barca markerer sæsonstarten med en venskabskamp for at tilhængerne kan byde holdet velkommen til den nye sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


I dag er den officielle bekræftelse så kommet. Dermed bliver det sidste sæsons nr. 8 fra Premier League, der møder frem til Trofeu Joan Gamper, opkaldt efter klubbens stifter.

Der var spekulationer om at kampen skulle spilles den 9. august, men det bliver i stedet tirsdag den 8. august, som de oprindelige tidsplaner for Gamper-opgøret også sagde.

Kampen fløjtes i gang kl. 20.00, men inden da bliver spillerne præsenteret en for en for tilhængerne, hvorefter træner Xavi Hernández og anfører Sergi Roberto holder taler.



.:FORSIDE:.