fbpx

Officielt: Barca møder Monaco i Trofeu Gamper

FCBARCELONA.DK - 15.07.24

 


Barca har i dag meldt officielt ud, at det bliver franske AS Monaco der bliver modstanderen i denne sæsons udgave af Trofeu Joan Gamper, hvor det primære formål er at præsentere holdet for tilhængerne.

Det bliver mandag den 12. august kl. 20.00, at holdet møder Monaco i sommerens sidste træningskamp. Der venter træningskampe mod Manchester City, Real Madrid og AC Milan i USA i slutningen af juli og starten af august, som holdet vender hjem fra få dage inden Gamper-opgøret.

Kampen mod Monaco bliver således sidste test inden det går løs i ligaen, hvor Barca skal besøg hos Valencia i første spillerunde.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er første gang i historien, at AS Monaco er inviteret til det traditionsrige Trofeu Joan Gamper, der spilles for 59. gang og som er opkaldt efter klubbens stifter. I gamle dage var der tale om en reel turnering med fire hold, men de seneste mange år, har man spillet en enkelt kamp mod en inviteret modstander.

Som altid vil Gamper-opgøret bliver indledt med, at spillerne en for en løber ind på banen for at blive præsenteret. Efterfølgende holder holdets anfører samt træneren en tale for de fremmødte.

Endnu en gang bliver en Estadi Olímpic Lluis Companys der lægger græs til, da Spotify Camp Nou stadig er under ombygning.

gamper3F

// Gamper
.:FORSIDE:.