fbpx

Officielt: Chadi Riad sender 9 mio. euro til Barca

FCBARCELONA.DK - 14.06.24

 


I dag er Chadi Riads skifte til Crystal Palace blevet officielt bekræftet og dermed scorer Barca en pæn gevinst på forsvarspilleren, som man har lejet ud til Betis denne sæson. Betis udnyttede sin forkøbsret, inden de solgte ham videre.

Der har den seneste uge været forlydender om, at Betis var tæt på at sælge Chadi Riad til engelske Crystal Palace og nu er handlen blevet officielt bekræftet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Englænderne betaler 15 mio. euro for den marrokanske spiller, som Betis valgte at købe af Barca for de aftalte 3 mio.  euro, som forkøbsretten lød på. Barca havde dog sikret sig retten til 50% af det overskud som Betis måtte få på et videresalg, et overskud der altså er på 12 mio. euro. Det får Barca altså halvdelen af, plus de 3 mio. euro som Betis skulle betale, så i alt 9 mio. euro ryger i den catalanske pengekasse. Det skriver avisen Sport.

Chadi Riad havde en enkelt sæson på Barcas andethold Barca Atlétic, inden han blev udlejet til Betis. I vinter var der rygter om, at Xavi ville hente den 20-årige marrokaner tilbage, men det kommer altså ikke til at ske. Barcas centrale forsvar er i forvejen fornuftigt besat med Araujo, Koundé, Christensen, Cubarsí og Martinez, ligesom Eric García vender tilbage fra lejeopholdet i Girona.

chadiriad1F

// Chadi Riad
.:FORSIDE:.