fbpx

Pedri: 'Nico ville være en fantastisk signing'

FCBARCELONA.DK - 04.07.24

 


Nico Williams er det helt store samtaleemne i Barcelona, hvor klubben med stor sandsynlighed vil forsøge at hente kantspilleren fra Bilba denne sommer. Det er noget som Pedri uden tøven bakker op omkring.

Det er avisen Mundo Deportivo der har taget en snak med Pedri om aktuelle emner fra EM-lejren og her var det oplagt at spørge til rygterne om Nico Williams.

'Det ville være en fantastisk signing. Det er en spiller hvor vi alle kan se, hvad han præsterer ved EM: Jeg håber han kan skifte til os, men man ved ingenting endnu, for han har kontrakt med Athletic. Der må ske det der sker' lød det fra Pedri.

Artiklen fortsætter under annoncen


Han bliver spurgt, om Barcas-spillerne i EM-truppen forsøger at påvirke Nico Williams til et skifte. 'Det er ikke noget vi taler meget om. Det er en beslutning som han selv skal tage. Der kommer til at ske mange ting' svarede Pedri.

Han kan til sidst afsløre, at Lamine Yamal og Nico Williams har opbygget et tæt forhold i EM-lejren. 'Det er to knægte der har det sjovt. De nyder det på banen og det kan man se på spilet. Når de har det sjovt, lykkes tingene meget bedre' afsluttede Pedri.

pedri50F

// Pedri // Nico Williams
.:FORSIDE:.