fbpx

Raphinha: 'Vitor Roque kan hjælpe Barca meget'

Peter Vyff - 05.07.23

// Raphinha // Vitor Roque

Barca har eftersigende lukket aftalen med Athletico Paranaense om købet af Vitor Roque. Og hvis man skal tro landsmanden Raphinha, så har Barca købt en ekstremt talentfuld spiller med et kæmpestort potentiale.

Den 18-årige Roque ser ud til at træde i fodsporene på en række store brasilianske spillere som Ronaldo, Rivaldo og Ronaldinho, der over årene har udfoldet deres enorme talent på Camp Nou. Stortalentet er nemlig på tærsklen til at sikre sig et stort skifte til Barca for angiveligt 45 mio. euro.

Artiklen fortsætter under annoncen


Vitor Roque kan således se frem til at blive holdkammerat med landsmanden Raphinha, der er den seneste i rækken af brasilianske spillere på Camp Nou.

Avisen Sport har spurgt Raphinha om teenagerens talent og fremtidige potentiale: 'Roque er en fodboldspiller af høj kvalitet, og han har tydeligt vist, hvorfor Barca er så interesseret i ham,' sagde kantspilleren og tilføjede: 'At han bliver omtalt som en kommende fodboldstjerne er så fortjent, og jeg tror at han kan nå helt til tops'.

Stortalentet har da også gang i en fremragende sæson, hvor han har scoret syv gange og leveret to assists i Paranaenses første 13 kampe. Raphinha var derfor også klar i mælet om, hvad landsmanden kan tilbyde på Camp Nou: 'Roque kan hjælpe Barca meget, og specielt mig, der har noget at sigte efter ude på fløjen,' sagde den tidligere Leeds-spiller.

Brasilianeren skal eftersigende starte ud som backup for Robert Lewandowski. 'Robert har stadig masser at tilbyde, og hans første sæson hos Barca var fantastisk. Jeg ser meget op til ham, da han har vundet så meget, og på trods af det så er han stadig sulten efter flere titler,' afsluttede kantspilleren om sin holdkammerat.



.:FORSIDE:.