fbpx

Rivaldo: 'Roque vil vise at Barca har forhastet sig'

FCBARCELONA.DK - 24.08.24

 


Den tidligere Barca-profil Rivaldo, er ikke enig i klubbens beslutning om at sende Vitor Roque videre, sandsynligvis til Betis på en lejeaftale. Rivaldo er overbevist om, at Roque kommer til at vise, at Barca har taget fejl med skiftet.

Det er endnu ikke officielt bekræftet, men alt tyder på, at Vitor Roque spiller for Betis denne sæson. Den skifte mener Rivaldo er forhastet, men han er sikker på, at Roque vil gøre det godt i Andalusien.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vitor tager til en stor klub. Betis er en god klub hvor man kan spille fodbold. Jeg tror han har lettere ved at spille i en liga som den spanske, hvor han kan vise, at han er en fantastisk spiller' udtaler Rivaldo om sin landsmand ifølge avisen Mundo Deportivo.

'Han kommer til at være i den samme liga som Barca og han kommer til at vise, at klubben har forhastet sig med at acceptere, at han rejser denne sæson. Han har det hele til, at hans tid i Betis bliver en succes, med meget spilletid og opbakning fra tilhængerne' siger han videre.

Rivaldo spillede fem sæsoner i Barca fra 1997 til 2002, hvor det blev til 235 kampe og 130 mål.

rivaldo1F

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.