fbpx

Romano: Barca og Cancelo enige om kontrakt

Peter Vyff - 03.08.23

// Joao Cancelo

Barca har eftersigende sat sig for at hente João Cancelo efter Ousmane Dembélés skifte til PSG. Catalanerne skulle allerede være nået til enighed med portugiseren om en kontrakt, hvorfor der nu skal forhandles med Manchester City.

Ledelsen har siden tilførslen af Ilkay Gündogan, Iñigo Martínez og Oriol Romeu, haft deres fokus på at finde en naturlig højre back til førsteholdstruppen. Xavi skulle i den forbindelse foretrække købet af João Cancelo, hvis pris dog i lang tid har ageret som en forhindring på Camp Nou.

Catalanerne ser dog ud til at få et boost i deres økonomi, eftersom Ousmane Dembélé snart tilslutter sig Paris Saint-Germain. Og franskmandens indtægt skal angiveligt bruges på den 29-årige Cancelo, som efter et sammenstød med Pep Guardiola i sidste sæson, leder efter en ny arbejdsgiver.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Journalisten Fabrizio Romano, der i første omgang bragte nyheden om Cancelos potentielle skifte til Camp Nou, kunne i går også fortælle, at parterne nu skulle være blevet enige om de personlige kontraktvilkår. Det efterlader nu ledelsen i en situation, hvor der skal forhandles med Manchester City om en mulig transfer.

Og som avisen Sport tidligere har meddelt, så bliver der eftersigende tale om etårig-lejeaftale, der inkluderer en obligatorisk købsklausul til næste sommer. Barca skal angiveligt betale 10 mio. euro i lånegebyr, og samtidig dække hans fulde løn på 14 mio. euro.

Det bringer de samlede lejeudgifter op på 24 mio. euro, inden der næste år skal betales 40 mio. euro for forsvarsspilleren. Ledelsen har dog fortsat et problem med Cancelos høje løn, men han er tidligere meldt åben overfor at sænke sine krav for at få et skifte til Barca kørt igennem.

.:FORSIDE:.