fbpx

Romeu: 'Der er ting jeg gerne vil forbedre'

Anders Lang Jensen - 28.07.23

// Oriol Romeu

Natten til torsdag spillede Barca sin første træningskamp USA i 5-3-nederlaget til engelske Arsenal. Her startede nytilkomne Oriol Romeu inde på midtbanen, og han tager flere ting med fra opgøret, som skal forbedres fremover.

Selvom Oriol Romeu er vokset op på La Masia som ungdomsspiller, skal den defensive midtbanemand stadig ind i det taktiske aspekt efter kort tid som ny Barca-spiller. Derfor er der også lang vej endnu, før rytmen er helt på plads.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Der var både gode ting, og ting som skal forbedres, men jeg er glad for at have spillet de første 45 minutter. Jeg er i gang med at komme ind i rytmen, kende mine nye holdkammerater og få idéerne fra træneren ind under huden', siger Oriol Romeu ifølge Sport efter Arsenal-kampen.

'Vi arbejder på at blive bedre, selvom der er flere ting, jeg skal forbedre og tage flere skridt. Det var en træningskamp, og disse kampe er gode for at komme ind i en rytme samt forbedre formen og følelsen, og det fik vi ud af kampen', slutter midtbanespilleren.

Sammen med den anden nye midtbanespiller Ilkay Gündogan startede Oriol Romeu inde og fik de første 45 minutter, inden Xavi skiftede hele startopstillingen til anden halvlegs start.

romeu2

.:FORSIDE:.