fbpx

Sergi Roberto meldes klar til endnu en lønnedgang

Peter Vyff - 28.12.23

 


Sergi Roberto har kontraktudløb til sommer, og intet har tydet på at han bliver tilbudt en forlængelse. Catalaneren ønsker dog at blive hos Barca, og han skulle angiveligt være klar til, at sænke sin løn for, at få det til at ske.

Marcos Alonso og Sergi Roberto er de to eneste førsteholdsspillere hos Barca, hvis kontrakt udløber til sommer. Landsholds-duoen kan dermed skifte gratis til næste sæson, og imens alt tyder på at Alonso forlader Catalonien, så er der fortsat store spørgsmålstegn til Sergi Robertos fremtid.

Catalaneren har tiltrukket sig en del interesse, både fra Italien og den amerikanske MLS, men han ønsker at blive hos Barca. Det slog han for nylig fast i et interview. Nu skriver avisen Sport, at han skulle være klar til, at sænke lønnen yderligere, for at få tilbudt en kontraktforlængelse.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 31-årige Roberto er ellers i forvejen en af de lavest betalte spillere i førsteholdstruppen, siden hans forlængelse i sidste sæson, og hvis rygtet skulle tale sandt, kan han ende med at spille næsten gratis for Barca. Set i lyset af det, ønsker Xavi og resten af trænerstaben eftersigende, at beholde den alsidige midtbanespiller.

Det er ellers ikke blevet til meget spilletid for Sergi Roberto i denne sæson, efter ankomsten af João Cancelo og Férmin López. Catalaneren viste sig dog særdeles betydningsfuld, da han med to scoringer i årets sidste spillerunde, sikrede Barca en livsvigtig 3-2 sejr mod Almería.

Midtbanespilleren har derfor fortsat noget at tilbyde Barca, især i omklædningsrummet, hvor han er en leder og en kulturbærer for hele holdet. Det står dog fortsat uklart, hvordan ledelsen forholder sig til hans ønske om at fortsætte, men en forlængelse synes nu langt mere sandsynlig end tidligere, hvis lønnen kommer ned.



// Sergi Roberto
.:FORSIDE:.