fbpx

Træner tror Lewandowski kan spille mod Østrig

Anders Lang Jensen - 15.06.24

// Robert Lewandowski

EM står for døren for Polens vedkommende med Robert Lewandowski som den helt store frontfigur. Han sidder dog ude i søndagens kamp mod Holland, men landstræneren forventer, at have sin topscorer klar til næste opgave.

Det var smerter i det ene baglår, der gjorde, at Robert Lewandowski måtte udgå i en testkamp mod Tyrkiet i starten af ugen.  Hurtigt lød meldingen, at angriberen kunne misse flere af Polens gruppekampe til EM, men Polens landstræner melder Barca-angriberen tilbage i overvejelserne relativt hurtigt.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Robert kommer efter alt at dømme til at støde til holdet og spille den anden kamp mod Østrig. Han gør gode fremskridt i hans restitution, og vores lægestab gør alt for at få ham tilbage på fødderne’, siger Polens landstræner, Michal Probierz, ifølge nyhedsbureauet AFP.

’Han kommer til at lave individuel træning, men man skal spørge vores lægestab om flere detaljer for hans status’, slutter landstræneren.

Det bliver altså uden Lewandowski, at Polen åbner slutrunden mod Holland søndag. I de to sidste gruppekampe mod Østrig og Frankrig ser det altså ud til, at deres talisman kan vende tilbage og kan forsøge at hjælpe sin nation videre fra den svære gruppe.

lewandowski115

.:FORSIDE:.