fbpx

Vitor Roque: 'Min drøm er gået i opfyldelse'

Peter Vyff - 27.12.23

 


Vitor Roque ankom i dag til Barcelona, hvor han snart tilslutter sig førsteholdet. Stortalentets drøm har altid været at spille for Barca, og han skjulte derfor heller ikke sin begejstring, da han for første gang udtalte sig om skiftet.

Ledelsen lykkedes i efteråret med at fremskynde ankomsten af Vitor Roque, som ellers først var planlagt til at skifte fra Athletico Paranaense efter denne sæson. Efter Gavis sæsonafsluttende korsbåndsskade, åbnede sig dog en mulighed for at indregistrere brasilianeren, som nu skal kæmpe med Robert Lewandowski om spilletiden i front.

Den 18-årige Roque, der også går under kaldenavnet Tigrinho, udtalte sig straks efter ankomsten til Barcas sociale medier, hvor han især lagde vægt på sin begejstring over skiftet til den klub, som han altid har drømt om at spille for.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg er ekstremt glad for alt det, der er sket i mit liv. Min drøm er gået i opfyldelse. Jeg glæder mig til at lære hele holdet at kende, at have det sjovt med dem, og score en masse mål. Det har været min helt store drøm siden barndommen, ikke kun for mig, men også for min familie. Jeg er her for at opfylde min store drøm, gøre den til virkelighed, og for at arbejde hårdt og vinde så meget som muligt. Jeg vil altid forsøge at hjælpe klubben' sagde Roque til Barcas sociale medie.

Angriberen skal efter planen træne med førsteholdet efter juleferien, og han forventes at være tilgængelig til Barcas første kamp i det nye år mod Las Palmas. Og imens er der store spekulationer om, hvor meget spilletid han får, da Xavi ønsker at inkorporere ham langsomt, men samtidig betyder holdets dårlige form, at der hurtigt kan blive brug for ham i startopstillingen.

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.