fbpx

Xavi: 'Jeg ville gerne have fortsat'

FCBARCELONA.DK - 27.05.24

 


Xavi holdt sit sidste pressemøde som Barca-træner, da han i går aftes udtalte sig efter 1-2 sejren over Sevilla i sæsonens sidste kamp. Det kom dog endnu en gang til at handle mere om Xavis farvel.

'Jeg ville gerne have fortsat,  men det er klubbens beslutning. Vi må forstå og respektere det. Jeg føler ikke at arbejdet er gjort færdigt og jeg har blandede følelser, for jeg synes vi gjorde det godt og var på rette vej, trods denne sæson' indledte han.

'Jeg er både stolt og tilfreds over det arbejde der er udført gennem de to et halvt år. Vi vandt to titler i en meget svær situation, og i denne sæson var det kun nogle få afgørende kampe der betød, at vi ikke vinder nogle titler. Nu kan vi kun ønske Barca og spillerne det bedste' sagde Xavi videre.

Her er hvad han også sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen


Fermíns udvikling denne sæson:
'Fermín er et helt specielt tilfælde. Vi hentede ham hjem fra et lejeophold og næsten ingen kendte ham, men vi kunne lide hvad vi så ved træningen. Han er næsten blevet en startende spiller og han har scoret mange mål. Han spiller på et højt niveau og jeg tror, at han vil være mange år i Barca'.

Hvad er grunden til at Xavi er blevet fyret:
'Det er ikke min opgave at forklare hvorfor jeg stopper. Det er præsidenten der må sige det, men det er ikke så vigtigt, for beslutningen er taget og det hjælper ikke at kigge tilbage. Klubben er over enhver person'.

Jobbet som Barca-træner:
'Jeg har ikke kunne arbejde i ro og mag, for næsten alt hvad jeg har foretaget mig, har skabt rystelser, men sådan er livet som træner. Det er ærgerligt, men man må accepere det'.

Har Xavi følt sig værdsat:
'Jeg føler ikke at man har pris nok på vores arbejde i en svær situation. Vi lå nummer ni da jeg kom til og vi sluttede toer. I den første hele sæson hentede vi to titler. Denne sæson har vi ikke gjort det godt nok, men det skyldes fire afgørende kampe. Jeg troede vi ville vise fremskridt, men sådan blev det ikke og det er jeg trist over'.

Et godt råd til den nye træner:
'Den der kommer skal vide, at det bliver en svær situation, hvor økonomien er udfordret. Det bliver slet ikke let'.

Hvad byder fremtiden på for Xavi:
'Jeg er åben, men lige nu føler jeg, at jeg har mest brug for en pause, for det er meget krævende at være træner for Barca'.

xavi158F

// Xavi // Sevilla
.:FORSIDE:.