fbpx

Avis: Barca har afvist Galatsarays bud på Kessié

Simon Arun Vrábel - 06.07.23

// Franck Kessié

Fremtiden for Franck Kessié har været centrum for mange spekulationer, og nu forlyder det, at Barca angiveligt har afvist en konkret forespørgsel fra Galatasaray. Det kan være et tegn på, at Kessié bliver hvor han er.

Kessié har været meget omtalt i de catalanske medier i de forgangne uger, men det seneste rygter om midtbanespilleren lyder til, at lægge låg på rygterne, i hvert fald for nogen tid.

Den ivorianske spiller har efter sin første sæson i blaugrana endnu ikke fået sit endelige gennembrud under Xavi. Han har stået i skyggen af Frenkie de Jong, Gavi, Pedri og den daværende kaptajn Sergio Busquets, og det har sat gang i rygterne om, at Kessié var én af de spillere som ledelsen ville ofre for at skabe luft i lønbudgettet.

Artiklen fortsætter under annoncen


De store aviser som Sport og Mundo Deportivo fortalte dog, at ivorianerens løn ikke udgjorde nogen væsentlig forskel i det store billede, og omvendt vurderede især Deco, at Kessié med sine kun 26 år og kompetencer, ville skabe mere værdi ved at blive i klubben, end hvis man solgte ham billigt til en anden klub. Xavi skulle derfor have indvilliget i at give ham en fair chance når pre-season begynder den 10. juli.

Avisen Sport fortæller nu, at Barca skulle have afvist et konkret tilbud fra den tyrkiske storklub Galatasaray, og årsagen skulle være, at Xavi og Deco er blevet enige om, at beholde Kessié i den kommende sæson.

Det lader derfor til at rygterne for en stud kan stilne af, for klubben skulle altså have besluttet at Kessié ikke er til salg. Avisen fortæller, at man kun vil overveje bud som er højere end 30 millioner euro, og det må antages at listen af klubber som er klar med et sådanne beløb, ikke er ret lang.



.:FORSIDE:.