fbpx

Laporta: 'Gündogan forstår Barcas spillestil'

Anders Lang Jensen - 17.07.23

// Gündoğan

Mandag blev İlkay Gündogan officielt præsenteret som ny Barca-spiller på klubbens træningsanlæg. Her var det en tydeligt tilfreds præsident Joan Laporta, der takkede Gündogan for at vælge Barca over andre tilbud.

På en fri transfer er İlkay Gündogan ankommet til Barca en succesfuld periode i Manchester City. Tyskeren styrker midtbanen markant, og ved præsentationen gav præsident Joan Laporta et par kommentarer til Gündogans ankomst.

'Velkommen til Barca, İlkay. Vi får en rutineret og succesfuld spiller, som vil hjælpe os meget, og alle i og omkring klubben er begejstrede for at have dig. Jeg ved, at du har gjort en kæmpe indsats for at komme til Barca, og det skal vi takke dig for', sagde Laporta.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg ved, at du har valgt andre større tilbud fra, fordi du valgte vores historie og stil til. Efter tiden i Manchester City forstår du vores spillestil bedre end de fleste andre spillere. Jeg ved, at vi bliver succesfulde sammen med din hjælp'.

'Vi har en meget stærk midtbane. Vi er alle sammen begejstrede, og vi ser nu, hvordan holdet bliver stærkere og stærkere. Nu vil vi have endnu mere, og vi vil kæmpe med om Champions League-titlen', sluttede præsidenten.

Efter İlkay Gündogan officielt har underskrevet kontrakten med Barca, er tyskeren klar til at rejse til USA på pre-season på onsdag sammen med resten af truppen.

gundogan6

.:FORSIDE:.