fbpx

Romeu efter lægetjek: 'Jeg er meget glad'

Peter Vyff - 18.07.23

// Oriol Romeu

Alt tyder på Oriol Romeu meget snart kan kalde sig Barca-spiller. Catalaneren bestod i går det obligatoriske lægetjek, og efterfølgende kom den snart forhenværende Girona-spiller med en kort kommentar.

Den 31-årige Oriol Romeu er snart klar til at vende tilbage til sin barndomsklub, og underskrive en to-årig kontrakt på Camp Nou. Barca menes at betale tæt på 5 mio. euro, samt en smule ekstra i variabler for midtbanespilleren, i en handel, der muligvis også sender Pablo Torre den modsatte vej til Girona på et sæsonlangt udlån.

Artiklen fortsætter under annoncen


Romeu sprang i går træningen over med de snart tidligere holdkammerater hos Girona, da han istedet deltog i det obligatoriske lægetjek forud for skiftet til Barca. Og ifølge journalisten Alex Pintanel fra avisen Marca, bestod catalaneren helbredsundersøgelsen uden problemer.

Det var derfor en lettet Romeu, der efter lægetjekket blev spottet af fremmøde pressefolk. Catalaneren blev blandt andet spurgt til, hvordan han havde det efter undersøgelsen, hvortil han kort svarede: 'Jeg er meget glad'.

Romeu blev også spurgt til om han havde snakket med Barcas træner: 'Jeg har ikke talt med Xavi endnu,' var svaret, inden Romeu hastede videre.

Med skiftet er Romeu ikke garanteret i en plads i startopstillingen, og meget afhænger derfor at hans præstationer på USA-touren, hvor Xavi også skal finde ud af, hvor nyerhvervelsen İlkay Gündoğan passer bedst ind på holdet.

Skiftet forventes bekræftet senere i dag, så Oriol Romeu kan sætte sig i flyet onsdag til USA med sine nye holdkammerater.



.:FORSIDE:.