fbpx

Officielt: Barca sender Álex Collado til Betis

Anders Lang Jensen - 28.07.23

// Alex Collado

I går bekræftede Barca, at Chadi Riad udlejes til Real Betis i den kommende sæson. Klubben fortsætter dog med at lave handler med Betis, da Álex Collado nu permanent forlader sin  barndomsklub.

Efter et lejeophold i seneste sæson hos Elche, vendte Álex Collado retur til Barca denne sommer. Parterne har dog været helt enige om, at fremtiden ligger et andet sted end på Camp Nou, og nu har midtbanespilleren fundet sit næste skridt i karrieren.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca bekræfter nemlig på sin hjemmeside, at Álex Collado permanent skifter til Real Betis, hvor han får en kontrakt helt frem til 2029. I aftalen har Barca sikret sig en procentdel i videresalgsklausul ved et potentielt salg af Collado i fremtiden.

Álex Collado skifter til Betis uden en transfersum, så Barca indkasserer ikke et beløb for catalaneren. Til gengæld slipper klubben for at betale midtbanespillerens løn fremover, og hvad han havde til gode i sin Barca-kontrakt, der stod til at løbe frem til næste sommer.

collado1

 

.:FORSIDE:.