fbpx

Tvivlsomt om AC kommer i aktion i nattens kamp

FCBARCELONA.DK - 22.07.23

// Andreas Christensen

I nat dansk tid spiller Barca sin første træningskamp på turen til USA, når de møder Juventus på Levi's Stadium i Santa Clara. Her er det meget tvivlsomt om de senest tilbagevendte spillere kommer i aktion.

Det to ugers træningsophold i USA indeholder fire træningskampe og den første spilles i nat kl. 4.30 dansk tid, hvor Barca skal op imod Juventus. Det bliver således holdets første test i den nye sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Xavi har taget hele 32 spillere med til USA og selvom der forventes mange udskiftninger i løbet af opgøret er det indlysende, at alle ikke kan nå at komme i aktion. Derfor skal Xavi udvælge hvem der skal stå over.

Her forventes det, at de spillere der vendte sidst tilbage ferien, ikke kommer i aktion. Det drejer sig om Ter Stegen, Koundé, Christensen, Kessie, De Jong, Gavi, Abde, Dembelé og Lewandowski, samt de nytilkomne Gundogan, Martínez og Oriol Romeu.

De vendte først tilbage i tirsdags, hvorefter de onsdag rejste med til USA. De har således kun trænet med få gange og derfor er formen næppe til kampaktion allerede. Det betyder at de danske fans nok må undvære Andreas Christiansen, også kendt som AC, når nattens kamp fløjtes i gang.



.:FORSIDE:.