fbpx

Journalist: Barca har afvist AC-bud på 30 mio. euro

Anders Lang Jensen - 05.08.23

// Andreas Christensen

Barca-ledelsen står i en situation denne sommer, hvor man er nødt til at overveje alle mulige former for tilbud på spillere grundet den økonomiske situation. Et større bud på danske AC er dog efter sigende blevet afvist.

En række spillere i Barca-truppen anses for værende fuldstændig urørlige på transfermarkedet, og blandt disse er danske Andreas Christensen uden tvivl. Der er naturligvis interesse for de bedste Barca-spillere, men ledelsen har ikke i sinde at lade den danske forsvarsprofil smutte.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge journalisten Gerard Romero har Barca denne sommer modtaget et tilbud på Andreas Christensen på 30 millioner euro fra en dog for nu unavngiven klub. Klubben afviste dog blankt tilnærmelserne på danskeren, selvom der altså var tale om et større millionbud.

27-årige Andreas Christensen kom til Barca på en fri transfer for et år siden, og dermed kan klubben tjene en stor millionprofit på danskeren. Christensen er dog ikke en mand, der på nogen tænkelig måde skal forlade projektet i det catalanske forud for endnu en vigtig sæson.

ac3

.:FORSIDE:.