fbpx

Hansi Flick meldes interesseret i Angelo Stiller

Peter Vyff - 13.06.24

 


Selvom Bayer Leverkusen gik med alt opmærksomheden i Tyskland, endte Stuttgart også på en imponerende andenplads. Det skyldes især den unge Angelo Stiller, som Hansi Flick og Barca nu meldes interesserede i.

Stuttgart endte højere end rekordmestrene fra Bayern München, og det skyldes blandt andet Angelo Stiller, der har udviklet sig til én af de mest lovende midtbanespillere i Bundesligaen. Stuttgart-spilleren er derfor nu ifølge avisen Sport blevet et interessant emne for Barca, og især for Hansi Flick.

Artiklen fortsætter under annoncen


Cheftræneren har tidligere arbejdet sammen med den 23-årige Stiller i sin tid hos Bayern, hvor han gav Champions League-debut til midtbanespilleren. Flick har derfor et godt kendskab til tyskeren, og derfor skulle han have bedt Barca om at undersøge muligheden for at købe Stiller.

Catalanerne bliver dog nødt til at finde i omegnen af 25 mio. euro, hvis det skal lykkes at lure tyskeren væk fra Stuttgart. Det burde dog være et overkommeligt beløb for Barca, men spørgsmålet er dog om han har kvaliteten til at være en langsigtet erstatning for Sergio Busquets.

Flick skulle dog være overbevist om, at Stiller kan danne bindeled imellem forsvaret og midtbanen, men han er fortsat et ubeskrevet blad på øverste hylde i fodboldverdenen. Barca er samtidig også blevet meldt interesseret i den rutinerede Mikel Merino fra Real Sociedad, der forventes at koste det samme, og kun tiden kan vise, hvem ledelsen ender med at gå med.

stiller1F

// Angelo Stiller
.:FORSIDE:.