fbpx

Yamal: 'Godt vi kom godt fra start på hjemmebane'

FCBARCELONA.DK - 25.08.24

 


Lamine Yamal kom endnu en gang til at gøre en forskel, da Barca i går aftes besejrede Athletic Club Bilbao med 2-1. Efter kampen glædede den unge angriber sig over, at sæsonens første hjemmekamp blev vundet.

Yamal var formidabel ved sommerens EM og han er fortsat med de gode takter hjemme i Barcelona. I går mod Bilbao scorede han kampens første mål og efter kampen var det da også en glad teenager der mødte pressen.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg er meget glad for sejren. Det var vigtigt at vi kom godt fra start på hjemmebane. Vi tænker altid på at score mål og når vi har bolden kommer der fart på, for vi skaber altid noget farligt på omstillinger' lød det fra ham.

Yamal blev bedt om at forklare sin scoring til 1-0. 'Jeg så et hul da returbolden kom. Der var lidt plads og jeg kunne se at Nico (Williams, red.) kom mod mig, men han er ikke intens i defensiven, så jeg fandt pladsen og skød. Jeg søger altid at score og jo flere mål vi score, jo bedre' afsluttede han.

yamal4F

// Athletic Bilbao // Lamine Yamal
.:FORSIDE:.